Søndag 26. juni afholdt vi RTV CUP 79, det er vores fornøjelse at afvikle dagen hvert 3. år, de mellemliggende år er vi i Hvidovre og Herlev. Farum afholder RTV cup indendørs hvert år, da de har muligheden for at have 6 indendørs baner til rådighed. Vi fik afviklet vores RTV CUP uden regn, så der blev ingen forsinkelser undervejs. Humøret var i top hos alle, da vi var færdige med at spille. Hvem der blev vinderen, ville blive afsløret under middagen. Bent havde lavet en dejlig buffet, som han plejer og alle blev bespist, så der var ingen, der gik sulten fra bordet. I alt beskedenhed blev Rødovre vinderen af stævnet. Vi takker bestyrelsen for, at de har bidraget til, at vi kunne afvikle vores stævne på denne fine måde. Det er dejligt at invitere gæster til klubben og vi så har mulighed for at beværte dem, så alle bliver glade og tilfredse. Billeder fra den dejlige dag på RT anlægget kan ses herunder.
Med venlig Hilsen Birgit Juhl Jørgensen og Helle Christensen
|