Topbanner 2012
blank

Holdkaptajnens rolle

Guide for Holdkaptajner

Holdkaptajnen har flere vigtige roller for sit hold. Udover at holdkaptajnen ofte er den sociale samlende faktor og inspirationskilden på holdet, har holdkaptajnen en række praktiske opgaver såsom information til holdspillerne, holdopstilling, koordinering af baner, transport og forplejning. Desuden har holdkaptajnen opgaver i forhold til SLTU og de øvrige klubber. Sidstnævnte opgaver er kort beskrevet i denne folder. Yderligere oplysninger findes på www.sltu.dk under Turneringer.

VIGTIGT:
Klubben skal inden sæsonstart indberette og korrigere oplysninger om holdkaptajner på www.tennisinternet.dk Såfremt der er sket ændringer i holdkaptajner eller telefonnumre og mailadresser, er det vigtigt at oplysningerne korrigeres. Klubben har fået tildelt en adgangskode pr. brev, og denne kan olyses af kassereren.

Ved hjemmekampe:

  • Ring til modstanderens holdkaptajn senest 8 dage før afviklingen for at byde velkommen og sikre at ingen misforståelser omkring starttidspunkt*.
  • Få styr på holdet i god tid – skal koordineres med holdkaptajnerne for vore øvrige hold.
  • Check at banerne er reserveret.
  • Sørg for bolde
  • Indrapportering af kampens resultat til forbund / union / infosport*.

På kampdagen:

  • Køb mad og drikke – også til modstanderholdet. Du har på forhånd fået et beløb udbetalt for hver hjemmekamp.
  • Mødetidspunkt er 1/2 time før kampstart. Sæt spillerne igang med opvarmning.
  • Inden start udveksles holdopstillinger med modstanderens holdkaptajn. Hjemmeholdet er ansvarligt for udfyldelse og indsendelse af resultatkort – senest to dage efter kampafvikling*.
  • Holdkaptajnerne aftaler kampenes rækkefølge – som hovedregel spilles singler før doubler.
  • Hvis banerne er tørre, så vand dem før, under og efter hver kamp.
  • Støt og hjælp hinanden på banen, og god opførsel er en selvfølge (også fra tilskuernes side).

Ved udekampe:

  • Hvis modstanderens holdkaptajn ikke kontakter dig, så kontakt ham/ hende for at sikre alt er o.k.
  • Arranger kørsel.
  • Samme principper som ovenfor – altså mød i god tid osv.

Oprettelse af spillere:

Eftersom alle kampe i hver holdmatch vises på www.infosport.dk med de enkelte spilleres navne og resultater, skal alle spillere på forhånd være oprettet i systemet. Vejledning findes på www.sltu.dk

Spillesteder og holdkaptajner:

Oplysninger om spillesteder og holdkaptajner kan findes på www.sltu.dk . Der findes også link til oplysningerne på www.infosport.dk

Indberetning resultater:

Resultatformidlingen i alle junior-, senior- og veteran rækker sker direkte til Info-sport gennem klubportalen. Der findes en vejledning på www.sltu.dk.

Højest rangerede spiller 1. double:

Husk at den højst rangerede herre altid skal spille førstedoublen.

Holdkortet skal underskrives:

*Holdkort kan downloades på www.sltu.dk  Holdkortet udfyldes og underskrives af begge holdkaptajner, opbevares af hjemmeholdet og skal kun på forlangende indsendes til SLTU.

Kursus for holdkaptajner:

Kurset for holdkaptajner og holdledere indeholder regelgennemgang, holdkaptajnens rettigheder og pligter og er velegnet for alle, der skal være holdledere, men også for forældre, spillere og trænere. Kurset afholdes som klubkursus, dvs. det afholdes lokalt i klubben. Læs mere på www.sltu.dk under uddannelse.

Bøder og andre sanktioner:

• Såfremt klubben ikke senest otte dage før et holds første match har indberettet spilletidspunkter for holdets matcher, betragtes holdet som udeblevet fra denne holdmatch og kan dømmes som taber.

• Ved for sen indberetning af resultater, kan klubben idømmes en bøde. Er resultatet ikke modtaget efter 8 dage kan hjemmeholdet idømmes som taber.

• Hvis et hold scratcher eller udebliver, vil holdet kunne blive taget ud af holdturneringen og få en bøde.

Holdkaptajnen bør medbringe:

• Holdkort, • Holdreglement, • Info om spillested og holdkaptajn, • Vejledning vedr. indberetning af resultater, • Adgangskode til www.klubportalen.dk , • Klubranglisten

Kun godkendte bolde må benyttes:

Alle SLTU holdkampe skal spilles med et af nedennævnte boldmærker: Slazenger Wimbledon Extra Life.

 

blank

En stor succes - Læs mere!

 
Få 20% rabat på ikke nedsatte varer. Læs mere.
 

Tennis Camp 2012
for 6- 13 årige, 30/7-2/8