Topbanner 2012

Veteran 1s informationsside

Her finder du informationer om Veteran1 holdet. Holdkaptajn Ann-Louise Sølver. Se Kampresultater.

 SPILLERE

 

 Holdkaptajn 
 Ann-Louise Sølver 
 Telf.: 26 82 81 36
 Søren Jensen

 Helle Christensen  Henrik Løfstedt Petersen 

 Henrik Øelund   Simon Mountford

 John Nielsen
 



 



 
Kampreferater:


Veteran 1 oprykker til Sjællandsserien i indendørssæsonen 2011/2012

Jeg vil starte med at takke holdet som består af;

  • Søren Jensen
  • Simon Mountford
  • John Nielsen
  • Helle Christensen
  • Henrik Øelund (har siddet over det meste af vinteren)


De har ydet en stor stabil indsats for holdet. Derudover har vi haft en uundværlig hjælp af vores reservespillere;

  • Claus Johannesen
  • Henrik Pedersen
  • Peter Ravn
  • Torben Sejer

Vi startede stærkt ud med at vinde de tre første kampe: 6-0 mod Hareskov/Værløse, 6-0 mod Farum 2, 5-1 mod Farum 1, hvilket senere hen viste sig at give os en god position i forhold til de andre hold. Vi tabte kampen mod Slagelse 4-2. Vi var så uheldige at, en af vores herrespillere blev skadet i herredoublen og måtte trække sig. Det betød også, at vi ikke fik spillet en af vores herresingler. Vores anden sidste kamp var mod Ølstykke, hvor vi vandt 4-2. Da vi kom til sidste kamp mod Lyngby var det rimeligt åbent, hvem der ville vinde puljen. Vi var 4 stærke hold i rækken: Lyngby, Slagelse, Ølstykke og Rødovre og pga. det nye pointsystem var der spænding til det sidste.

På kampdagen mod Lyngby i vores første runde kunne vores udsendte ”spion” i Ølstykke Peter Ravn fortælle os, at Ølstykke og Slagelse havde spillet 3-3, hvilket havde den betydning for os, at det senere hen viste sig, at vi kun behøvede at vinde en kamp. I første runde vandt vi en herresingle, hvilket udløste et større matematisk regnestykke mht. til sættene, som var afgørende, hvis de to hold var endt med lige slutpoint efter kampen (Lyngby skulle vinde 5-1 for at opnå dette). Heldigvis vandt vi en herresingle mere og så var den diskussion slut. Kampresultatet blev 4-2 til Lyngby.

Vi glæder os nu til udendørssæsonen, hvor vi skal spille i serie 1, som vi er kommet tilbage til efter et år i serie 2.

Det har været en dejlig og udfordrende vintersæson og vi lover at give den ”max gas på banerne” til sommer.

Mange sportslige hilsner
Holdkaptajn
Ann-Louise Sølver




Veteran 1 sommersæsonen 2010

Mit første år som holdkaptajn af Ann-Louise Sølver
Vintersæsonen 2009-2010 tog jeg jobbet som holdleder for veteran 1. Vi klarede os fint i vores pulje og endte som nr. 2. Dog havde vi et par forhindringer på vejen mht. at få afviklet kampene. Ved første holdkamp satte jeg gang i alarmen, så gæsterne måtte blive ude i kulden i ca. ½ time.   Snestorm oplevede vi også ved en af hjemmekampene, hvilket betød gæsterne ankom før de fleste af Rødovre spillerne, som havde svært ved at komme frem gennem snemasserne.

Oprykning til serie 1
I sommersæsonen 2010 forsatte jeg jobbet som holdleder. Jeg er glad for at kunne fortælle, at vi har spillet os tilbage i serie 1, hvor vi var placeret i sommeren 2009.

Vi er en stabil gruppe på 7-8 spillere, der alle har været arrangeret og mødt op til kampene, hvilket jeg har sat stor pris på og siger derfor tak til både spillere og hjemmefronten. Jeg har til hver hjemmekamp uddelegeret praktiske opgaver til holdet og alle har taget deres tørn.

Ekstra udfordringer på banen
Vi har været ramt af regnvejr til en hjemme- og en udekamp, hvilket gjorde det svært at få afviklet kampene. Begge kampe måtte vi bruge flere dage på at få spillet færdigt. Hvis nogle er i tvivl om, man kan spille i regntøj, så er det testet af en ”tosse”. Stor tak til spillerne, at de igen var så fleksible, så det kunne lade sig gøre.

Vi har haft 5 holdkampe og resultaterne blev;

Veteran1 - Virum  6-2
Veteran1 - Farum  7-1   
Veteran1 - Sorø  8-0
Veteran1 - Bagsværd 2-6
Veteran1 - Jyllinge 6-2

Vi vandt 4 ud af 5 kampe. Den eneste kamp vi tabte, var imod Bagsværd, der blev puljevinder. Da vi blev nr. 2 i puljen, skulle vi spille oprykningskamp. Desværre var vi så uheldige, at vores modstander ikke kunne stille hold, hvilket betød at vi vandt uden kamp.
 
Nu er vi er klar til den kommende vintersæson, og glæder os over, at vi har fået vores dejlige nye hal. Det er en stor fornøjelse at spille indendørs nu, og vores gæster er glade for, at de ikke skal spille på det ”gamle hurtige gulv”.

Vores kampråb ”max gas på banerne” vil vi bruge flittigt i vintersæsonen.


Mange sportslige hilsner
Holdkaptajn
Ann-Louise Sølver